Mød teamet!
Vintergækkerne står i fuldt flor på byggepladsen ved Thurøbund Marina, og byggefolk, salgsteam, ejendomsmæglere byder foråret velkommen. Vi ser frem til varmere og længere dage med lys her i vandkanten, hvor vi arbejder på færdiggørelsen af jeres drømmeboliger.
Men hvem er vi egentlig bag skærmen, under byggehjelmen og i den anden ende af telefonrøret?
Bie, Anita og Anita fra NPV sørger for, at I får salgsmateriale med hjem i hånden. De kender efterhånden vandkantsboligerne ned til mindste detalje og udarbejder blandt andet købsaftaler, plantegninger og indretter også showroom. De bistår alle involverede i udviklingsprocessen fra start til slut, og de er også jer og jeres rådgivere behjælpelige.
Og dem klædt i orange på byggepladsen? Det er dygtige folk fra JCN bolig. De har godt nok hjemme i Aarhus til dagligt, men tager gerne turen til dette lille, skønne hjørne af landet kaldet Thurø.
Her er det NPV’s Michel, der var hovedpersonen i ThurinerHusenes forrige nyhedsbrev. Michel er projektansvarlig for byggeriet.
Hver lørdag fra kl. 13 til 14 står ejendomsmæglerteamet fra danbolig, Svendborg, klar til at tage imod besøgende til Åbent Hus. De er lokale og kan fortælle meget om områdets øvrige herligheder og måske en røverhistorie eller to, hvis man spørger.
Og undertegnede, der skriver til jer med nyheder fra projektet?
Jeg hedder Malou og arbejder også ved udvikler NPV med kommunikation og marketing. Som fynbo fra Odense kendte jeg allerede til skønne Thurø forinden dette projekt, for i Smørmosen, på øens østlige side, har jeg fået mange barndomstimer til at gå.
Det var en lille hilsen fra os.
Husk at du kan booke din personlige fremvisning her
eller deltage ved Åbent Hus lørdage kl. 13-14.
Vi ønsker dig en rigtig dejlig weekend.
De bedste hilsner fra teamet bag ThurinerHusene.