Om ThurinerHusene
I Svendborg ved den naturskabte havn, Thurøbund, på Thurø er ThurinerHusene opført. Enestående boliger lige ud til vandet, og med en storslået udsigt ud over det skønne Sydfynske Øhav.
ThurinerHusene omfavner den private luksus med fokus på kvalitet, komfort og nordisk elegance. Her kan du bo året rundt og nyde det gode liv i hverdagen eller søge dertil i ferier og weekender.
Fra de enestående boliger i ThurinerHusene har du frit udsyn til havet, himlen og årstiderne, der skifter, og kun ganske få kilometer ind til Svendborg bymidte og de mange spændende spisesteder, butikker og kulturoplevelser, som øhavets hovedstad er kendt for.
Videoen er en foreløbig visualisering, som er vist med forbehold – Læs mere om forbehold her.
Visionen om det gode liv ved vandet
“ThurinerHusene er skønne og unikke boliger med en sjælden pragtfuld og naturskøn beliggenhed, som samtidig er tæt på Svendborgs charmerende byliv. Boligerne er for mennesker, som holder af både naturen og byen, og som gerne vil bo i et nyt kvalitetsbyggeri med markant grøn profil, hvor materialerne er udvalgt med stor omhu og med øje for kvalitet, detaljer og klima.”
Jens Schaumann, Adm. direktør i NPV
Arkitekturen
”For os har det været vigtigt, at byggeriet af ThurinerHusene er med til at styrke havnemiljøet i området og bidrager til gode oplevelser ved vandet, for både dem der bor der, de besøgende og alle brugerne af havnen. Med den nye havnepromenade, hvor alle har adgang, skabes der en naturlig afstand mellem de private boligers udearealer og havnens offentlige zoner. Fra boligerne kan man med andre ord følge med i havnens aktiviteter, samtidig med at de private, nære zoner omkring respekteres.”
Michael Schytt Poulsen, Partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Den maritime stemning og landskabet har inspireret til udformningen af de unikke vandkantsboliger på Thurø.
ThurinerHusene er tegnet af den anerkendte tegnestue Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Med respekt for det eksisterende miljø og den omkringliggende natur, har de tegnet enestående boliger, hvor æstetik, komfort og kvalitet er gennemgående i alt fra materialevalg til udformning.
ThurinerHusene ligger for foden af en bakke, beplantet med smukke gamle træer, og alle boligerne har en storslået udsigt ud over vandet og marinaen. Denne helt særlige beliggenhed har en stor betydning for de arkitektoniske valg og den måde, rummene i boligerne er disponeret på.
Byggeriet er smukt proportioneret, så det passer ind i omgivelserne, og det er netop områdets unikke stemning, der har inspireret arkitekterne helt ned til mindste detalje
Hvis du vil vide mere om arkitekturen bag ThurinerHusene, så læs det store interview med Vilhelm Lauritzen Arkitekter her
Promenadeliv
Sammen med ThurinerHusene er der anlagt en
ny havnepromenade, som skaber
en naturlig afstand mellem de private boligers udearealer og havnens offentlige
zoner. Fra sydvendt terrasse eller altan kan man på behørig afstand følge med i
det maritime liv på promenaden og havnens øvrige aktiviteter.