Teamet
Teamet
Et stærkt samarbejde skaber succesfulde projekter
Vi har samlet et dedikeret team på tværs af fagligheder til udviklingen af ThurinerHusene. Vi ønsker at inddrage alle i teamet fra starten, og vi følges ad, til projektet står færdigt. Vores overordnede mål er at skabe boliger af høj kvalitet med fokus på gode materialer, godt indeklima samt sociale og miljørigtige tiltag gennem svanemærkning certificering. Vi arbejder med transparens i alle dele af processen for på den måde at undgå, at der opstår utryghed eller usikkerhed. Kommune og borgere inkluderes, fordi vi anser begge som en naturlig del af udviklingsprocessen, og vi tror på, at resultatet bliver bedst i et stærkt tværgående samarbejde.
NPV er bygherre og udvikler på ThurinerHusene og har lang erfaring med udvikling i alle skalaer med et skarpt øje for æstetik, funktion og innovation, som spænder fra ambitiøs byudvikling og kreativ konvertering af historiske bygninger til udvikling af bolig-/erhvervsejendomme og shoppingdestinationer. Læs mere her: Projekter – NPV
Generous development er medudvikler på ThurinerHusene og er et ejendomsudviklingsselskab, som arbejder med udvikling af ejendomme og byområder. Generous development har en holistisk tilgang til hvert projekt og ønsker et generøst samarbejde i hele processen, hvor der med hjertet og en visionær tilgang skabes merværdi i alle led.
Salget af ThurinerHusene sker i samarbejde med danbolig Svendborg, som er en af de førende lokale ejendomsmæglere i Svendborg og på Sydfyn. Claus Dreyer fra danbolig Svendborg har et dybdegående kendskab til lokalområdet, stor erfaring med bolighandel og er et stærkt mæglerteam i Svendborg og omegn.
COWI er en førende rådgivningsvirksomhed inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund. COWI angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe mere sammenhængende løsninger.
Arkitekterne bag ThurinerHusene er det anerkendte arkitektfirma Vilhelm Lauritzen Arkitekter, som skaber funktionel arkitektur og design, der forbedrer menneskers livskvalitet. Forankret i en stærk virksomhedskultur har de siden 1922 tænkt nyt og skabt de bedste løsninger til stedet, brugerne og bygherren.