Masser af aktivitet på byggepladsen! 

Nu kan du opleve den enestående udsigt fra de rå boliger. 

Foråret har endnu ikke meldt sin ankomst, men det summer alligevel med aktivitet i vandkanten på Thurø – byggeaktivitet.

Der er sket meget i årets første par måneder, og de syv punkthuse, der udgør ThurinerHusene, står nu og spejder ud mod Det Sydfynske Øhav.  

Derfor inviterer danbolig, Svendorg, nu nysgerrige sjæle og boligdrømmere med ind i de rå boliger. Book din personlige fremvisning her og bliv inspireret af et liv i vandkanten. 

Nyt fra byggepladsen:

Et par ord fra Michel Reumert Reffs, projektchef hos ejendomsudvikler, NPV. Michel, der står i spidsen for projektet, bruger meget tid i vandkanten på Thurø i disse dage, og til dette nyhedsbrev har han indvilliget i at besvare et par spørgsmål om processen og projektet i sin helhed.

Er der nogle byggefaglige aspekter, som du er særlig begejstret over ved dette projekt?

Det er fagligt spændende at bygge på et område så tæt ved vandet. Sikringen af boligerne, med tanke på blandt andet højvande og skybrudsrisiko, har fyldt meget i projektets udformning, og vi har virkelig haft de langtidsholdbare, fornuftige og gode løsninger for øje i projekteringen. I forhold til selve byggeriet, så er lokationen jo helt fantastisk. De store, sydvendte glasfacader og de tilhørende uderum i form af terrasser og altaner – dét kan noget helt specielt. 

Minder ThurinerHusene om noget, du har bygget før? 

Nej, som nævnt er beliggenheden jo unik. Det er sjældent, at man får mulighed for at bygge i vandkanten. Og så er projektet på liebhaver-niveau og mere spektakulært end de almene byggerier, som man jo trods alt bygger flest af.

Hvad er det næste skridt i byggeriet på Thurø? 

Det er det indvendige arbejde, så vi får nogle pæne, indbydende boliger. Der skal laves gulve, og der skal spartles vægge. Og så skal der varme på husene, som kommer fra individuelle varmepumper. Er der noget, som du ser ekstra meget frem til? Ja, jeg glæder mig til at se bræddebeklædningen på husene, så det kommer til at ligne det projekt, vi har gået og kigget på i tegningerne. 

Nu har du brugt meget tid på Thurø, er det noget bestemt, som du er kommet til at holde af?

Ja, det må være den særlige stemning. Jeg har fulgt grunden og nu byggeriet hele året rundt, og naturens forandringer er meget tydelige her ved vandet. Nogle dage er vinden barsk, og det kan være koldt, men lyset er helt fantastisk. Nu kommer foråret og varmen. Ja, så stemningen og at være så tæt på naturen, det har været specielt ved dette projekt. 

Tak til Michel, der bidrog med et par spændende vinkler fra byggepladsen. Her hos det øvrige ThurinerHusene-team ser vi også frem til, at vandkantsboligerne bliver indbydende, pæne og ikke mindst varme indeni. Der er nemlig planer om en prøvebolig, hvori I kan få lov til at opleve interiør og indretning, mens vi venter på, at de første boliger bliver klar til indflytning i sensommeren 2024. 

Mere information om prøveboligerne følger, så hold øje med thurinerhusene.dk og i din indbakke, hvor vi også vil skrive om nyheden. 

Mange hilsner fra teamet bag ThurinerHusene